SOL ER GODT I SMÅ DOSER
Solen er afgørende for liv. I små doser har det en gavnlig virkning på:
- Humør: Solen kan være et glimrende middel mod visse former for sæsonmæssig depression.
- D-vitamin syntese, som er uundværlig for at fiksere calcium i vores knogler. For at nyde disse fordele er det tilstrækkeligt med ca. 15 minutters soleksponering pr. dag.
I store doser kan solen imidlertid også være farlig. Læs videre for at finde ud af de kortsigtede og langsigtede virkninger, som solen kan have fra solskoldning, soleksem og akne til for tidlig aldring af huden og en øget risiko for hudkræft.
SOLCREME OG SOLBESKYTTELSE
Med så mange forskellige produkter, ingredienser, SPF'er og cremer kan det føles som et minefelt at vælge og anvende solcreme korrekt.
Her er nogle ting, du bør vide:
VÆLG FORSKELLIGE SOLCREMER TIL FORSKELLIGE SITUATIONER
Hvis du ikke har det rigtige produkt til situationen, er du langt mindre tilbøjelige til at bruge din solbeskyttelse så regelmæssigt, som det anbefales. Det giver mening at vælge et par forskellige solcremer, der passer til hele din families ønsker og behov.
La Roche-Posay har udviklet ANTHELIOS som tilbyder en række solcremer med høj og meget høj solbeskyttelse. Vores produkter findes både til børn, babyer, ansigt og krop, og er udviklet til forskellige hudtyper: sensitiv hud, tør hud, fedtet og uren hud, og hud med pigmentering.
HVILKEN SOLCREME TIL ANSIGTET?
For at reducere risikoen for fotoaldring bør du huske gode solvaner samt daglig brug af en bredspektret UVA- og UVB-solcreme til ansigtet. ANTHELIOS UVmune Ultralet Creme SPF50+ er en solcreme til sensitiv hud med meget høj solbeskyttelse (SPF50+) og velegnet til ansigtet og tilpasset huden omkring øjnene.
HVOR MEGET SOLCREME SKAL DU BRUGE?
Vi anbefaler at påføre solbeskyttelse hver anden time– oftere, hvis du svømmer eller sveder meget (selv med en vandresistent creme). Påfør rigelig og regelmæssig solcreme til alle udsatte områder. Glem ikke dine ører, nakken, fødder, ankler og håndryggen.
Godt at vide: Selv på en grå og regnfuld dag kan huden udsættes for UV-stråler, der gradvist kan medføre synlig fotoaldring. For at beskytte din hud bør du bruge solcreme hver dag, og ikke kun når det er varmt og solrigt.
HVAD BETYDER SOLBESKYTTELSESFAKTOREN?
Sun Protection Factor (SPF) indikerer din solcremes evne til at blokere UVB-stråler. For optimal beskyttelse mod UVB anbefaler dermatologer at bruge solcreme klassificeret som 'høj solbeskyttelse' med SPF30 eller 'meget høj solbeskyttelse' med SPF50 eller SPF50+. Sørg for, at din solcreme også beskytter mod lange UVA-stråler.
I EU og Norge bør en solcreme også give UVA-beskyttelse, og den bør være mindst 1/3 af UVB-beskyttelsen. Hvis dette er tilfældet, vises det med bogstaverne 'UVA' i en cirkel på emballagen.
BESKYT DIG MOD SOLEN MED TØJ, HAT OG UV-SOLBRILLER
Når du er på farten, er tøj dit bedste forsvar mod skadelig ultraviolet stråling. Men ikke alt tøj er ligegodt. Her er nogle ting at huske på:
Stof: Tætvævede stoffer giver mest beskyttelse mod solens stråler. Jo tyndere tøj er vævet, jo flere UV-stråler kan trænge igennem. Tynd silke og musselin er mindre optimale. Husk, at jo mere du dækker dig til, jo mere er du beskyttet, så vælg lange ærmer og lange bukser eller nederdele.
Nogle producenter har udviklet specifikt UV-tøj, der leveres med en ultraviolet beskyttelsesfaktor (UPF). Tøj med en UPF-faktor på 50 er en meget effektiv solbeskyttelse – det tillader kun 1/50 af UV-strålerne at nå din krop.
Farve: Faktisk giver mørke og intense farver som sort, marineblå, rød eller smaragdgrøn mere UV-beskyttelse end hvid og pastelfarver.
Hatte: For at beskytte dit ansigt og hals mod solen på den rigtige måde, bør din hat have en bred skygge hele vejen rundt (mindst 7,5 cm) og en krone. Så sig bare nej til baseballkasketter og solskærme.
Solbriller: For optimal beskyttelse mod det stærkeste sollys bør du vælge solbriller, der er CE-mærket i kategori 3 eller 4*. Sørg for, at solbrillerne passer godt til dit ansigt – solbriller, der glider ned ad næsen, udsætter dine øjne for UV-stråling, og hvis de sidder for stramt kan de give dig hovedpine.
*NB Solbriller i CE-kategorien 4 er de mørkeste og er ikke egnet til sikker kørsel.
HAR DU BRUG FOR SOLBESKYTTELSE OM VINTEREN?
Ultraviolet stråling kommer ikke kun ovenfra. Når solstråler reflekteres intensiverer deres virkning yderligere. Vi ved alle, at vand reflekterer sollys, men det samme gør sand, hvid maling, beton og faktisk enhver lys eller skinnende overflade. Sne er en superreflektor, som næsten fordobler din UV-eksponering. Det er også nyttigt at vide, at
UV-niveauer øges, når du kommer højere op, som i bjergene og tættere på ækvator.
Så vær opmærksom på, at du selv i skyggen, på et bjerg, på en overskyet dag eller midt om vinteren stadig kan være udsat for UV-stråler. Hvis du ikke kan undgå solen, når den er på sit højdepunkt, skal du tage ekstra forholdsregler for dig selv og din familie ved at følge nedenstående råd.
HVAD ER UV-STRÅLING?
Der er tre typer UV-stråler, der kommer fra solen: UVA-, UVB- og UVC-stråler. UVA-stråler er en usynlig trussel. Du kan ikke se dens virkninger med det samme, men på lang sigt er UVA-stråler med til at øge hudens aldring. UVB-stråler giver den synlige solbrune farve, og forårsager også solskoldning. UVC-strålingen påvirker overhovedet ikke huden, da strålingen filtreres ud af ozonlaget. De forskellige typer af ultraviolet stråling er årsagen til, at vi har brug for forskellige typer ingredienser i solcreme. Sammen er UVA- og UVB-stråler også de hovedmistænkte i årsagen til mange former for hudkræft.
HVORNÅR ER SOLEN STÆRKEST?
Solen er som mest skadelig mellem kl. 11 og 15, så vi anbefaler at opholde sig i skyggen midt på dagen. Dæk huden til med passende tøj, UV-beskyttende solbriller, og hat. I parken kan du sidde under et træ. På stranden kan du slappe af under en parasol. På en cafeterrasse kan du nyde din frokost under terrassetaget.
SOLENS PÅVIRKNING
Solens UV-stråling kan på flere forskellige måder have en negativ indvirkning på huden. Nogle tilsyneladende korte midlertidige problemer, men som også er årsagen til langvarig solskade på huden.
DE KORTSIGTEDE KONSEKVENSER AF UV-STRÅLING
UV-stråler kan have en række skadelige virkninger på huden på kort sigt. I tilfælde af solskoldning forstyrrer solstrålerne kemiske bindinger i vores DNA, hvilket kan føre til skader på huden. Når cellen registrerer DNA-beskadigelse, kan "apoptose" eller selvdestruktion forekomme. Dette kan fører til en inflammatorisk proces i huden: blodkar kan udvides, hvilket kan give tendens til rødme i huden. Nervefibre sensibiliseres af inflammatoriske mediatorer, hvilket kan gøre huden meget øm og give ubehag. Solskoldning er klassificeret som en 1. grads forbrænding og skyldes hovedsagelig UVB-stråler.
Solskoldning er mere end bare en kilde til ubehag i huden:
Solskoldninger kan være medvirkende til at øge risikoen for at udvikle hudkræft. Heldigvis kan gode solvaner og solcreme reducere din og din families risiko for solskoldning og fremtidig hudkræft betydeligt.
DE LANGSIGTEDE KONSEKVENSER AF UV-STRÅLING
Ud over de kortvarige (og normalt reversible) virkninger fra soleksponering kan solen også have en langsigtet indvirkning på huden. Man kan opdele de langvarige virkninger i to grundlæggende kategorier: Tidlig aldring af huden og risiko for hudkræft.
Længere ferier, søgen efter stadig mere solrige destinationer, udendørs aktiviteter og solbadning kan hjælpe til at forklare stigningen i antallet af tilfælde af hudkræft. Dette skyldes, at soleksponering er den hyppigste årsag til hudkræft. Det øger din risiko for de to primære typer: Basalcellekræft og melanom. Den gode nyhed? Hvis det opdages tidligt, kan de fleste tilfælde af hudkræft behandles. Derfor opfordrer vi til at man undersøger sin hud og modermærker, og lærer gode solvaner til at beskytte huden mod solen.
HVAD ER BASALCELLEKRÆFT?
Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Det er mere almindeligt hos ældre mennesker, der har akkumuleret meget soleksponering gennem årene. Det er også mest almindeligt hos mennesker med lysere hudtyper (bleg hud, lyst hår, lyse øjne og fregner) og har tendens til at forekomme på soleksponerede områder som ansigt og hovedbund. Basalcellekræft kan ligne et hævet hudområde med blodkar, der løber over, eller huden kan være brudt ned, hvilket fører til et sårdannende udseende
Chancerne for at behandle basalcellekræft er gode, hvis man opdager det i tide, da den spreder sig langsomt og ikke har tendens til at sprede sig til andre dele af kroppen som andre kræftformer. Kontakt din læge eller dermatolog for at få undersøgt din hud, hvis den udviser tegn på basalcellekræft. De vil også hjælpe med eventuel behandling om nødvendigt. Risikoen for basalcellekræft kan reduceres med gode solvaner og anvendelse af UVA- og UVB-beskyttelse (især på udsatte områder).
HVAD ER MELANOM?
Melanom er den farligste form for hudkræft og kan udvikle sig i alle aldre. Det er mere almindeligt hos mennesker med lys hudfarve og mennesker med mange modermærker, men det kan forekomme hos alle. Det er en kræft i de pigmentproducerende celler i huden, melanocytter, og tager ofte form af et modermærke, der:
- er asymmetrisk
- har ujævne grænser
- har mange forskellige farver inden for modermærker
- har en diameter på mere end 6 mm
- på kort tid ændrer sig
Ligesom med basalcellekræften er den primære årsag til melanom UV-eksponering.
Prognosen for melanom afhænger af tumorens størrelse, hvor tyk den er, og om den overliggende hud er brudt ned. Igen, der er meget, du kan gøre for at sikre, at du opdager eventuelle problemer tidligt: Du kan lære om, hvordan du kan tjekke dig selv og dem du holder af for tegn på hudkræft med ABCDE-metoden på vores side SAVE YOUR SKIN. Hvis det opdages tidligt, kan de fleste tilfælde af hudkræft behandles.
Kontakt din læge eller dermatolog, hvis du har mistanke om hudkræft.
BESKYT SMÅ BØRN MOD DIREKTE SOLLYS
Børns hud er særlig sårbar over for de skadelige stråler fra solen. Børnelæger og dermatologer er enige om, at babyer og småbørn under 3 år ikke bør udsættes for direkte sollys. Følg et par enkle strategier for at beskytte dine børn mod langsigtede solskader hele livet:
- Undgå solen, når den er stærkest.
- Dæk med tøj, en bredskygget hat og UV-solbriller.
- Brug en solcreme specielt formuleret til børn eller babyer med høj UVA- og UVB-solbeskyttelse på hud, som ikke er mulig at dække til tøj eller andet.
- Vigtigst af alt skal du lære små børn gode solvaner, som de kan bruge hele livet.
Hvis dine planer betyder, at soleksponering er uundgåelig, skal du altid have beskyttende beklædning ved hånden – dette inkluderer løse, langærmede toppe, længere bukser og svømmeveste. Efter svømning, tør dit barn med et håndklæde, og påfør derefter en solcreme, der er specielt designet til børn. Den bør være vand- og sandafvisende og synlig under påføring, så du ved, at du ikke har overset nogle steder.
La Roche-Posays ANTHELIOS har produkter, som er specielt udviklet til spædbørn og småbørn.
Klik HER for at få flere oplysninger om at lære dine børn solbeskyttende adfærd, og hvordan man beskytter børns sårbare hud mod solen.