VOKSEN AKNE OG UREN HUD HOS VOKSNE ER STIGENDE

Article Read Duration 5 min læsning

Flere voksne kvinder og mænd oplever tegn på voksen akne og uren hud i ansigtet. Akne er traditionelt anset for at være et teenagefænomen, men i dag er der en tendens til at et stigende antal voksne oplever akne og uren hud.

Akne og uren hud hos voksne er mere almindeligt hos kvinder end hos mænd. I dag har ca. 51% af kvinder i alderen 20-29 år uren hud, mens det berører ca. 35% i alderen 30-39 år, 26 % i alderen 40-49 år og 15 % af kvinder på over 50 år.* Studier viser også, at tendensen til akne og uren hud hos kvinder er stigende.**

HVORFOR FÅR MAN BUMSER SOM VOKSEN?

Akne og uren hud hos voksne består af hudorme og bumser, og er forbundet med fedtet hud. Nogle af de mest almindelige årsager er:

  • Hormonelle ændringer
  • Stress
  • UV-stråler
  • Genetik
  • Forurening
  • Kost

Nogle har en vedvarende tendens til akne, som de har haft siden ungdomsårene. Men selv voksne, der ikke har haft akne i lang tid, kan opdage nye akneudbrud og uren hud. Voksne, der aldrig har haft akne før i puberteten, kan også opleve akneudbrud.

KENDETEGN FOR VOKSEN AKNE

Voksne har typisk tendens til retentionel akne, hvorimod teenagere oftere oplever inflammatorisk akne.

Retentionel akne dannes, når porerne tilstoppes med olie (talg) og døde hudceller. Det giver oftest udslag i form af hvide hudorme, som kan blive til pletter. Når tilstoppede porer bliver størrer, udsættes olien for luft og bliver sort. Det er det, vi kender som sorte hudorme. Mange mennesker tror, at hudorme er forårsaget af snavs, men det er ikke tilfældet.

Læs mere om årsager og forskellige akne typer.

HVAD KAN MAN GØRE MOD VOKSEN AKNE?

Det kan være svært at acceptere, at have akne og uren hud i ansigtet som voksen, når man har et godt arbejde, børn og tager sit fulde ansvar for alt det, som voksne skal og bør.

Afhængig af hvor svær en grad af uren hud du har, så kan målrettet hudpleje og gode råd fra dit apotek ofte hjælpe, og hvis nødvendigt kan en læge eller dermatolog hjælpe med behandling.

*Christin N.Collier et al. The prevalence of acne in adults aged 20 and over. J Am Acad Dermatol, Volume 58, Issue 1 (2008).

**Bagatin, Edileia et al. Adult female acne: a guide to clinical practice. Anais brasileiros de dermatologia vol. 94,1 (2019).

EFFACLAR
TIL UREN OG FEDTET HUD