NÅR MAN BLIVER DIAGNOSTICERET
MED CANCER

Det kan være en stor udfordring at få stillet en cancerdiagnose, og der kan hurtigt opstå mange spørgsmål.

  • Hvordan forbereder man sig til behandlingen?
  • Hvordan fortæller man sine kære det?
  • Skal man snakke med en psykolog?
  • Vil man kunne fortsætte med at arbejde?
  • Hvordan kan man bevare sit sociale og private liv?

Man skal vide, at man ikke er alene med disse spørgsmål.

Cancer kan medføre mange forandringer i hverdagen. Relationer, familieliv og arbejde kan blive påvirket, og der vil også som regel være fysiske ændringer på kroppen. Cancerbehandlingen kan påvirke både hår, hud og negle. Nogle personer, som gennemgår cancerbehandling, vil til en hvis grad udvikle hudreaktioner efter strålebehandling eller kemoterapi. Man kan altid kontakte lægefagligt personale, hvis man har spørgsmål.

FORBERED KROPPEN OG HUDEN
INDEN BEHANDLINGEN BEGYNDER

Cancerbehandling kan medføre forandringer i kroppen og på huden. Men hvis man forbereder sig, før disse bivirkninger opstår, kan det hjælpe med at forebygge de udfordringer, som kan vente forude.

Inden behandlingen går i gang, er der flere dermatologiske muligheder at vælge imellem, som beriger og nærer huden, for at forberede sig bedst muligt på forandringerne på krop og hud. At finde de rigtige produkter til at fugte huden kan være et nyttigt første skridt til at reducere virkningerne af cancerbehandlingen. Det vil ikke alene hjælpe med at beskytte huden under behandlingen, men det kan også booste ens selvtillid og få en til at føle sig mere som sig selv, på trods af denne nye fase i livet. Huden kan blive mere tør under behandlingen, så vælg skånsomme produkter eller produkter til sensitiv hud. Et renseprodukt, der tager hensyn til hudens pH-værdi, de rigtige fugtighedscremer, lotioner og solbeskyttelse kan alle arbejde sammen om at skabe den bedste værktøjskasse inden behandlingen.

AT VÆRE
EN DEL AF ET FÆLLESSKAB

At finde ud af, at man har cancer, kan udløse en række følelsesmæssige reaktioner. Patientforeninger og støttegrupper er udviklet til at hjælpe med at håndtere alle aspekter af en cancerdiagnose. Den rette støtte fra patientforeninger kan være med til at forberede en på de udfordringer, som man kan støde på, når behandlingen begynder. Online eller personligt kan man finde ligesindede, som går igennem det samme, eller professionelle, som kan hjælpe på en række forskellige områder.

Patientforeninger og støttegrupper kan være et trygt miljø til udveksling af erfaringer og kontakt med andre, der står over for lignende udfordringer. Det er steder, hvor man kan finde støtte, lyttes til og blive forstået. At kunne udtrykke sig over for andre, der forstår og kan relatere til situationen, kan styrke dit selvværd.

I dag spiller blogs, fora og sociale medier alle en rolle i at forbinde kræftpatienter over hele verden, og der er masser af inspirerende historier, som kan hjælpe en med at komme nemmere igennem forløbet. Brug dem til at finde et sted, hvor du kan relatere til andre og dele dine erfaringer, hvis du vælger det.